Personlig historie
Måske starter alting med en smerte. Jeg tror i hvert fald det er en af årsagerne til, at vi mennesker reagerer på noget. Det var i hvert fald tilfældet for mig.
Søg og du skal finde som der smukt står i biblen. Efter et helt liv i smerte og frekventering af diverse terapeuter, psykologer, fysioterapeuter, alternative behandlere, massører, kropsterapeuter, yoga lærer kloge og mindre kloge hjælpere lå jeg en dag på briksen og trak vejret dybt.
Min søgen var egentlig ved at være opbrugt men en dag afgjorde et opslag på Linkedin en afgørende forskel i mit liv. Et opslag om noget så latterligt som at trække vejret, ekspandere kroppen, fjerne indre forstyrrelser og selvregulere. Men søgende var jeg og fluks responderede jeg på opslaget ved at bestille en tid.
Efter fem min på briksen ramte det mig dybt. Nu er det her værktøjet, det værktøj, der kan hjælpe mig. Inde bag ved denne følelse havde jeg bare lyst til at fortsætte fordi det føltes så stærkt. Stærkere end mine mentale forsvarsstrategier og spændinger kunne håndtere. Langsomt begyndte det at slippe, det var som en dyb magi ramte mig. Efter 20 min oplevede jeg at kroppen rystede. Rystede uden at jeg kunne kontrollere det på nogen måde. Pludselig var der totalt ro i hovedet, i kroppen og det var som om der kom masser af plads og stor frihed inde i min krop. Det her måtte jeg have mere af, det var liv, det var energi og kort mærkede jeg glæden.
Jeg bestilte en ny tid og aftalte med vejrtræknings træneren, at jeg ville træne grundstillingen derhjemme 45 min hver dag.
Det var starten på den rejse jeg er på. Rejsen med vejrtrækningen som ressource og livets kilde. Jeg har lært at trække vejret med og ind i livet. Fundet mere energi, bedre humør og et generelt velvære bestående i udvikling gennem de oplevelser livet giver mig.
I dag har jeg skabt en forretning, hvor jeg genlærer folk at trække vejret.