Forkert søvn krymper din hjerne.

En nylig undersøgelse påviste hvordan søvnapnø og den deraf følgende iltmangel påvirker hjernen. Faktisk påvirker iltmanglen hjernen således, at den begynder at krympe i forskellige områder i og under hjernebarken. 

Undersøgelsen er foretaget på 775 personer i alderen 45-86 år. Årsagen til at hjernen krymper er mangel på ilt. Den manglende ilt opstår fordi vejrtrækningen foregår gennem munden og med deraf følgende vejrhold. Søvnapnø defineres som ophold af vejrtrækningen i 10 sek. eller mere.

Den krympede hjernesubstans viste sig med følgende konsekvenser i;

– Amygdalas bearbejdning af følelser og hippocampus dårlige indlæring af nye oplevelser og sanseindtryk. Amygdala og hippocampus udgør det limbiske system.

– Basalganglierne der er en del af storhjernen og har betydning for kontrollen af bevægelser og intellektuelle funktioner. Samt regulering af bevidst- og årvågenhed. Ydermere er de forbundet med nerveceller, der producerer dopamin. Dopamin er vores belønningsstof, der påvirker vores aktive søgen efter trang til mad, samvær og sex. 

-Thalamus der fungerer som et relæ for impulser ude som inde og ydre kilder. Herefter vidersender den impulserne til deres modtagere hen over hjernebarken. Thalamus forbinder cortex og det limbiske system sammen med basalganglierne. Så det hele hænger sammen. 

– Hjernens direktør altså præfrontale cortex der er den del af hjernen, der besidder de egenskaber, der gør dig i stand til at træffe beslutninger. Det er den del af hjernen der tager sig af kompliceret adfærd og sørger for at processerne foregår i den rigtige rækkefølge. Nøjagtigt det direktøren og lederen praktiserer i det daglige virke.

Det fortæller noget om hvor vigtigt det er at vi har en god og stabil søvn. Hele formålet med søvnen er at restituere det fysiske og få bearbejdet dagens tanker.

Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige arterielle iltmætning blev målt under en nats søvn og afhænger af vejrtrækningen. For hvert fald på 1% af ilt var der et forventet volumetab på 0,063% i de specifikke hjernestrukturer der er følsomme overfor iltforsyning. 

Vi kan ihverfald konkludere, at vi skal passe på kvaliteten af vores søvn. Den har en større indvirkning på kroppen, hjernen og psyken end vi er opmærksomme på. 

Sidst men ikke mindst kan den dårlige søvnkvalitet have stor indvirkning på evnen til at yde kvalificeret lederskab uanset intelligens og kompetencer.

Det interessante er, at søvnforstyrret vejrtrækning kan have tilknytning til hjertekar sygdomme, depression og tendens til forskellige grader af kognitivt underskud. Altså hvis vi snorker eller lider af søvnapnø vil vi have anlæg for at være dårligere modtagere af læring. Desuden antyder undersøgelser af søvnforstyrret vejrtrækning, at de udgør en modificerbar risikofaktor for demens.

Måske kan vi konkludere at når vi igennem et langt liv på 20-30 år snorker eller lider af søvnapnø opbygger vi sandsynligheden for demens og andre helbredsmæssige konsekvenser?

Denne undersøgelse er ret skræmmende og en kraftig markør for, hvor vigtigt søvn er for hjernen. Dette er direkte et mål for hvad der sker i kroppen, hvis vi trækker vejret gennem munden under søvnen.

Hvad er vejen og redskabet for at ændre på denne tilstand?

Ved at træne luftvejene og trække vejret stille og roligt gennem næsen forhindrer vi, at hjernens grå substans krymper. Dyb genoprettende søvn gør det muligt for hjernen at rydde toksiner, der opbygges gennem dagen med sit cerebrospinal selvrensende system.

Løsningen er at genlære næsevejrtrækning.

Udover at genlære næsevejrtrækning vil der hos de fleste snorkere eller personer med søvnapnø være behov for at lære at åbne næsen, idet næsesporene har trukket sig sammen og det er vanskeligt at få næsen til at fungere. Den korrekte placering af tungen oppe i ganen er ligeledes en vigtig prioritet for vores kropsholdning og nakke.

Hvis der er overvægt vil rigtig meget behandling af søvnapnø løses ved et vægttab. Når der er overvægt vil maven presse på din primære vejrtrækningsmuskel “diafragma” og trykke på vejrtrækningen således at den ender oppe i brystet. Denne form for vejrtrækning skaber en automatiseret stresset tilstand hvor det autonome nervesystem agerer på stressrespons. Hermed starter hele mekanismen forfra.

Dårlig vejrtrækning om dagen avler dårlig vejrtrækning om natten.

Brug for hjælp til at ændre vejrtrækningen?

Link til undersøgelsen: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/ana.25728?fbclid=IwAR3MEFDZXZVdVahRuR5VAP4pU4qoR2iy-ehrpDlBSQMHBt-kjiWh7-loUW

Såfremt du er under medicinsk behandling eller professionel læge hjælp skal du fortsætte med det. Dog kan du stadig træne din vejrtrækning om dagen.